Glemt dit kodeord? Klik her og få gensendt

Indtast din email herunder og tryk send - din adgangskode sendes herefter til denne mail.

  

CAPS LOCK er slået til på dit keyboard. Bemærk at kode indtastning tager højde for store og små bogstaver
 

Faktura - Alt du bør vide om fakturaer - regler og meget mere

Når du har en virksomhed er det et krav at dine kunder modtager en faktura på det du sælger dem.

Fakturaen har flere funktioner. For det første viser den at virksomheden har registreret sit salg og betaler moms og skat af beløbet. Dernæst er det også fakturaer der gælder som kundens kvittering som de kan trække fra i sit eget regnskab.

Endelig - Er der tale om et produkt vil det også være fakturaen der bruges som garantibevis hvis der skulle være fejl i det købte/solgte.

Hvad skal en faktura indeholde?

En faktura skal altid indeholde:

  • Købers navn og adresse
  • Købers CVR nr (Hvis virksomhed - ikke til privatperson)
  • Fortløbende nummer (Fakturanummer)
  • Fakturadato
  • Fakturalinier (Ydelser der er solgt)
  • Total før moms
  • Momsbeløbets størrelse (inkl. momssats)
  • Total efter moms

Endvidere skal faktura også indeholde oplysninger om sælger - herunder:

  • Sælgers CVR nummer
  • Sælgers navn (Firmanavn) og adresse
  • Betalingsbetingelser
  • Evt. rabatter

Hvor laver man en faktura

Det letteste er at benytte et fakturaprogram til at lave fakturaer til køber. Fakturamoduler er indbygget i de fleste regnskabsprogrammer som eks. Web-Regnskab.

Du kan også lave en faktura med en fakturaskabelon du har liggende i Word eller Excel - men når man først har prøvet at lave faktura i et regnskabsprogram kunne man aldrig finde på at prøve andet.

En af fordelene ved at lave en faktura i et online regnskabsprogram er at fakturaen bogføres med det samme. Derved slipper du for bagefter at skulle bogføre fakturaer manuelt og bruge tid på det.

I Web-Regnskab får du automatisk en flot faktura skabelon som du blot kan indsætte dit logo på hvis du har et sådant. Fakturaen vil derefter blive sendt per email til din kunde direkte som vedlagt pdf fil med fakturanummer etc - og du skal intet gøre derefter. Det er helt gratis at sende fakturaer i systemet når man har fakturamodulet tilkøbt.

Hvis du foretrækker selv at sende din regning kan du også selv downloade pdf filen og sende via dit eget mail program. En faktura der indeholder al dokumentation - herunder momsbeløb, ydelsens art, udstedelsesdato, navn og adresse etc.

Skulle din kunde have mistet dokumentationen kan du altid fra programmet sende dem en faktura kopi med et enkelt klik. De modtager så mailen med alle de samme oplysninger som i den oprindelige faktura.

Hvordan sender du fakturaen

Tidligere sendte man faktura med posten - men de dage er heldigvis ovre. I dag sender du den per email i langt de fleste tilfælde. Du kan vedlægge evt. relaterede dokument filer der har relevans. Det kunne eks. være tekniske tegninger, timesedler eller lign.

Sender du faktura til virksomheder kan du i nogle tilfælde sende dem som EAN eller GLN faktura. Dette vil vi uddybe herunder

 

 

Hvad er en EAN faktura

EAN står for "European Article Numbering" og er en standard der benyttes til at sende en faktura direkte ind i modtagers økonomisystem, hvorved kunden gerne skulle spare en del tid på manuelt at bogføre fakturaen.

 

Da varer, momsgrundlaget, prisnedslag, mængde, fakturanummer og eventuelle andre relevante oplysninger vil fremgå af den regning der lander i deres system kan de let overskue hvordan fakturaer bogføres i deres system.

 

EAN nummer er typisk et nummer der benyttes inden for det offentlige - hvor GLN ofte er et begreb der bruges af virksomheder med CVR nummer. I Web-Regnskab kan du sende faktura direkte ind i EAN systemet

Hvad er en GLN faktura

GLN står for "Global Location Number" og fungerer i praksis som et EAN nummer men begrebet benyttes af virksomheder i modsætning til EAN der benyttes af det offentlige. Du kan skyde fakturaer direkte ind i GLN systemet med Web-Regnskab. Faktura skal indeholde de samme oplysninger som en EAN faktura - og det vil automatisk ske når den sendes via systemet - herunder betalingsbetingelser mv.

Faktura design

Nu kender du alt til hvordan du laver en faktura - men hvordan skal den se ud?

 

De fleste designs er meget klassiske - og er du en almindelig type virksomhed bør en faktura være neutral og professionel. Det er her din køber vil vurdere at du er seriøs som sælger.

 

Driver du en design virksomhed kan der være et ønske om at gøre designet lidt mere vovet - men hvis man ikke virkelig ved hvad man gør kan det hurtigt blive rodet og mindre smart end hvad man måske selv tænker.

 

I Web-Regnskab får du en meget flot og klassisk faktura som kan krydres med eget logo for at gøre den personlig. I 99% af alle tilfælde vil dette give dig en flot faktura du vil være rigtig glad og tilfreds med.

 

Husk at fakturanummer altid skal være fortløbende - det sikrer du altid sker med et professionelt fakturaprogram. Bruger du Excel eller Word kan det let smutte - og det er et meget strengt krav der skal overholdes.