Indkøbskurv:0 Enheder DKK 0,00

Flere billeder

12/12-21 kl 11:00 På sporet af julen
75,00 DKK

Spilledato: Søndag den 12. december 2021 kl. 11.00

Spillested: Lillerød skole

Aldersgruppe: 3 år og op

Teatergruppe: Louise Schouw Teater

 

På sporet af julen

Langt ude i granskoven bor julenisserne Pjok og Pjanke.

Pjanke elsker bøger, detektivbøger og læser flittigt i dem. Pjok kan ikke finde sin kalendersok, han leder desperat oppe og nede, ude og inde, men sokken er på mystisk vis forsvundet! Pjanke bruger sine detektivkneb og finder Pjoks julesok. De to nisser beslutter sig derefter for, at de vil være detektivnisser og åbner deres eget detektivnisse kontor. Her kan de opklare alle skovens mysterier, lige fra hvem der har spist den sidste julenød til hvem der har stjålet rævens hale. Jo, her holder de styr på tingene.


Alt ånder fred i granskoven, men pludselig ringer telefonen! Det er selveste julemanden der ringer til detektivnisserne,

Sækken med gaver er pist forsvundet! Oh ve, oh skræk - sækken er væk! Nu får de to små detektivnisser deres julesag for! De skal nemlig opklare mysteriet om julemandens forsvundne gavesæk.

Hvad er der sket med alle gaverne? Har Julemanden glemt hvor han har stillet sækken? Eller er der en drillenisse på spil?
De to små julenisser må begive sig ud på en juleopklaringsfærd for at finde sækken med alle julegaverne, for uden gaver bliver det jo slet ikke jul.

En herlig interaktiv juleforestilling for de små, fyldt med julesjov, drillerier, eventyr og skønne julesange.